Kredsweekend/Sommerlejr for Puslinge & Tumlinge
Der var engang en flok modige PUSLINGE og TUMLINGE, der drog på en lang spændende rejse mod slottet ’Hvide Klit’ i et fjernt fjernt rige mod nord. De havde pakket og gjort sig klar for at drage på det spændende og sagnomspundne togt, som folk kaldte Kombi-lejren 2026.
Puslingene og tumlingene var særligt udvalgte til at drage i front for at etablere en eventyrlig lejr, inden de ville få selskab af de ældre FDF’ere et par dage senere.
Dette togt ville vare fra onsdag den 13. maj til søndag den 17. maj 2026. De ville skulle begive sig ind i magiske verdener med masser af konger og prinsesser, fabeldyr, hemmeligheder og hekse.
Sjove udfordringer lå forude med lejr fuld af eventyr, løb, poster, historiefortællinger og hygge ved bålet. Thi et rigtigt togt kræver både piger og drenge med mod og højt humør. På deres vej ville de møde en vis mand kaldet HC Andersen og andre af hans allierede.
Informationer om deTTE eventyrlige kombi-lejr-togt:
Afgang: Onsdag den 13. maj kl. 17.30 ved Vester Hassing Skole. MEDBRING madpakke som udgør aftensmad og spises sammen på lejren ved ankomst.
Slut: Søndag den 17. maj kl. 10.30, hvor forældrekonger og -dronninger henter alle deres prinser og prinsesser på slottet Hvide Klit.
Online-tilmelding: Senest fredag den 1. maj.
Pris for puslinge og tumlinge er kr. 650,00.
Da vi ikke skal bo i et hus opført af kager og slikstokke – så håber vi på at nogle forældre vil sørge for at proviantere kage/boller til lejren. Klik af under tilmelding, Tusinde tak.
Medbring: Madpakke som udgør aftensmad og spises sammen på lejren ved ankomst. Medbring også Praktisk tøj til inde og ude, sovepose, lagen, toiletgrej, varmt tøj, regntøj, ”March og Lejr”, sundhedskort (lægges i toilettasken), indesko, lommelygte og en sovebamse.
Husk: FDF-skjorten når vi drager afsted.
Medbring IKKE: slik, mobiltelefon, ureglementerede tryllestave eller pløre i lommerne.
Lejrens adresse langt langt borte: ”Hvide Klit”, Nellemannsvej 48, 9300 Sæby.
Kontakttelefon på lejren: Lene: 22380885, Lisa: 22125311, Rikke: 60648404
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 13. maj 2026 kl. 17:30 til søndag d. 17. maj 2026 kl. 10:30
Tilmeldingsfrist Søndag d. 3. maj 2026 kl. 23:55
Sted
Vester Hassing Skole
Halsvej 199
9310 Vodskov
Arrangør
FDF Vester Hassing
Tlf. +45 98255550
schroeder@fdf.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser