Kredsweekend for Pilte og opefter
Der var engang en flok modige FDF’ere, der drog på en lang spændende rejse mod slottet ’Hvide Klit’ i et fjernt fjernt rige mod nord. De havde pakket og gjort sig klar for at drage på det spændende og sagnomspundne togt, som folk kaldte Kombi-lejren 2026.
De ældste FDF’ere drog afsted på en farefuld og eventyrlig lejr – på deres rejse ville de mødes med et hemmeligt skovfolk kaldet puslinge og tumlinge.
Dette togt ville vare fra fredag den 15. maj til søndag den 17. maj 2026. De ville skulle begive sig ind i magiske verdener med masser af konger og prinsesser, fabeldyr, hemmeligheder og hekse.
Sjove udfordringer lå forude med lejr fuld af eventyr, løb, poster, historiefortællinger og hygge ved bålet. Thi et rigtigt togt kræver både piger og drenge med mod og højt humør. På deres vej ville de møde en vis mand kaldet HC Andersen og andre af hans allierede.
Informationer om dette eventyrlige kombi-lejr-togt:
Afgang: Fredag den 15. maj kl. 16.00 ved Vester Hassing Skole.
Slut: Søndag den 17. maj kl. 10.30, hvor forældrekonger og dronninger henter på slottet Hvide Klit.
Online-tilmelding: Senest fredag den 1. maj.
Pris for pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer er kr. 325,00.
Da vi ikke skal bo i et hus opført af kager og slikstokke – så håber vi på at nogle forældre vil sørge for at proviantere kage/boller til lejren. Klik af under tilmelding, Tusinde tak.
Medbring: Sovepose, liggeunderlag, praktisk tøj til inde og ude, toiletgrej, varmt tøj, regntøj, ”March og Lejr”, sundhedskort (lægges i toilettasken), lommelygte.
Husk: FDF-skjorten når vi drager på togt.
Medbring IKKE: slik, ureglementerede tryllestave eller pløre i lommerne.
Særligt for PILTE: ingen mobiltelefon. I medbringer ikke liggeunderlag men et lagen, da I sover inde.
Lejrens adresse lang langt borte: ”Hvide Klit”, Nellemannsvej 48, 9300 Sæby.
Kontakttelefon på lejren: Lene: 22380885, Lisa: 22125311, Rikke: 60648404
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 15. maj 2026 kl. 16:00 til søndag d. 17. maj 2026 kl. 10:30
Tilmeldingsfrist Søndag d. 3. maj 2026 kl. 23:55
Sted
Vester Hassing Skole
Halsvej 199
9310 Vodskov
Arrangør
FDF Vester Hassing
Tlf. +45 98255550
schroeder@fdf.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser